Prostitution set fra et tropevarmt Amsterdam

26 11 2006
Information, kronik, lørdag 12 . aug 2006 :
bringes efter tilladelse fra forfatter Marie Bruvik Heinskou

Salg af sex er ikke nødvendigvis udtryk for fiasko på ligestillings-området eller personlig deroute. Som bekymret dansker møder man en anden virkelighed i Red Light District. Her er kvindernes sexarbejde legaliseret, og det har de det godt med: Ja til respekt – nej til stigmatisering!
Af Marie Bruvik HeinskouDet er ofte sådan, at varme over 30 grader i en storby sætter tempoet bemærkelsesværdigt ned; bevægelserne ændres, bliver langsomme og afslappede. Blikket glider nonchalant fra det ene objekt eller subjekt til det andet.Da jeg går over broen til Red Light District i Amsterdam, er det som om varmen og byens intensitet tager til – som om byen her står fuldstændig stille, og samtidig som om byen tiltager i hastighed og intensitet. Det er ikke umiddelbart til at begribe, hvad der foregår. Spørgsmålet er også, om man har mod på at begribe det. Brostenene under mine fødder er fedtede, lægger jeg mærke til, da et kraftfuldt blik fra en smuk, letpåklædt kvinde får mit eget blik til at vende sig mod jorden. Hvad er det for en verden, der adskiller os og forener os, tænker jeg? Bag hende står en seng klar, hun har den ene hånd i hoften, mens hun med den anden ryger en cigaret og kigger undersøgende på mig. Hun har lange røde negle, der matcher hendes læbestift. Det er åbenlyst, at det ikke er mig, der er ovenpå, da vores blikke mødes. Jeg er alt for vaklende.

Ambivalent fornemmelse
For nogle år siden befandt jeg mig på en lille færge i Vietnam på vej mod paradisøen Phu Quoc. Båden vippede voldsomt, og de fleste passagerer var tydeligt mærkede af bådens bevægelser og hang derfor ud over rælingen. Midt i virvaret af dyr i bure, grædende børn, gammel mad på dækket og søsyge folk faldt mit blik på en kvinde, der adskilte sig markant fra resten af bådens vietnamesiske kvinder. Hun var klædt i sort og havde en bemærkelsesværdig selvbevidst holdning. Hun havde løst hår og røg sensuelt på en cigaret.

Ved hendes side sad hendes lille dreng. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvem hun var. Som med kvinden i Amsterdam mødtes vores blikke, og også dengang havde jeg den ambivalente fornemmelse af beundring blandet med en usikkerhed over på en (u)klar måde at være i samme båd.

Jeg så, hvordan hun tog kontakt til en stor tyk og godmodig tysk mand, hvordan hun elegant lavede en aftale med ham og samtidig balancerede sin opmærksomhed strategisk mellem ham og sin lille søn. Da båden kom i havn, steg hun ind i en taxi med ‘den store tykke tysker’, sin lille søn og sine få tasker. Inden hun lukkede døren til taxien, nåede hun at sende mig et sidste blik – et blik, jeg på ingen måde kunne tyde.

Var hun glad, var hun bekymret, ville hun mig noget? Jeg kan huske, at jeg især bekymrede mig om, at manden var tyk og i mine øjne ikke særligt seksuelt attraktiv. Men hvad nu hvis manden havde været smuk og veltrænet, ville jeg så have haft misundelse til overs for hendes aftale og set hendes liv som et eventyr? Igen denne besværlige ambivalens.

Perspektivet kompliceres
At oplevelsen i Vietnam gen-aktualiseres, da jeg står midt i Amsterdams Red Light District, viser, at jeg trods flere års sociologiske overvejelser endnu ikke har fundet et enkelt perspektiv, der kan artikulere en entydig holdning til kvinder, der arbejder med sex. Snarere tværtimod, perspektivet kompliceres igen og igen, og mit ønske om at finde ofre og bødler bliver oftest gjort til skamme.

Jeg har derfor opsøgt Petra Timmerman fra Prostitutie Informatiecentrum (PIC) i Amsterdam. Petra Timmerman er en kvinde i begyndelsen af 50’erne, og hun udstråler vist det, man kalder for ‘ben i næsen’. Hun er selv tidligere prostitueret, men efter mange års arbejde i branchen har hun besluttet sig for at vie sit liv til PIC.

PIC holder til midt i Amsterdams Red Light District i et lille hyggeligt lokale, der indeholder alt fra turistinformation over pjecer om sundhed til hard core akademisk faglitteratur om prostitution. Timmerman skjuler ikke sine holdninger. Hun har selv været meget tilfreds og glad for sit arbejde i branchen og er træt af at blive placeret nederst i samfundets hierarki, fordi hun har arbejdet som prostitueret. At arbejde som prostitueret burde ikke være genstand for så meget stigma, men det er næsten umuligt at stå frem og fortælle andre, at man er glad og tilfreds med sit arbejde som prostitueret, siger hun.

Hun forklarer, at de problemer, som oftest opstår i forlængelse af prostitution, udover stigmatiseringen drejer sig om arbejdsbetingelser, sikkerhed og hygiejne. De problemer løses ikke, hvis enten arbejdet eller kunderne kriminaliseres. Tværtimod!

Den hollandske model
Undersøgelser fra Sverige viser, at en kriminalisering af kunden har været destruktiv for sexarbejderne, da arbejdet nu foregår langt mere i det skjulte og derfor under ukontrollerede forhold.

I Holland har man anvendt en lidt anden model. Med en legalisering af prostitution er det blevet muligt at føre kontrol med branchen. Det opleves både som positivt og negativt for de, der arbejder i branchen, især fordi arbejdet nu er blevet skattepligtigt. Timmermann er dog ikke i tvivl om, at udviklingen i hovedtræk er positiv, da der bliver stillet skrappe krav til sikkerhed, hygiejne og arbejdsbetingelser – og dette gælder også de, der sælger seksuelle ydelser på gaden.

Yderligere har legaliseringen medført, at de prostituerede har organiseret sig i De Rode Draad (Den røde tråd). De Rode Draad opererer på et nationalt plan og kæmper for sex-arbejdernes rettigheder. Baggrunden for organisationen var oprindeligt et ønske om at blive hørt i den evigt eksisterende debat om regulering og kontrol af sexindustrien gennem lovgivning. Yderligere udspringer organisationen af et ønske hos de prostituerede om at blive behandlet som almindelige og værdige arbejdere. Dette er grunden til, at termen sex worker anvendes frem for termen ‘prostitueret’. At anvende termen sex worker for alle de, der sælger seksuelle ydelser, er således en vigtig del af det hollandske normaliseringsprojekt.

Trafficking uinteresant
Men hvad så med ‘trafficking’, spørger jeg som den bekymrede dansker, der har læst og hørt en masse om alle de kvinder, der bliver solgt, spærret inde og groft udnyttet af mænd. I den forbindelse mener Timmerman, at det er vigtigt at adskille de to problematikker fra hinanden, hvilket ofte ikke gøres i den generelle debat og sexpanik.

Men når prostitutionsområdet i Holland er så institutionaliseret, som det er i dag, og stiller de samme krav til arbejdstilladelse som på alle andre områder af arbejds-livet, så er det mindre fremkommeligt og interessant at sende trafficking til Holland.

Tiden er fløjet, og jeg har fået nok indtryk for de næste mange dage. Jeg siger farvel til Petra, og da jeg bevæger mig på vejen tilbage over broen og ud af Red Light District er det med et andet blik, end da jeg kom. Jeg betragter kvinderne i vinduerne med lidt mere sikkerhed. Ikke fordi jeg er fuldstændig afklaret, men det er umiskendeligt sådan, at arbejde med sex ikke nødvendigvis er udtryk for en total samfundsmæssig fiasko på ligestillingsområdet eller udtryk for en personlig deroute.

Jeg er i stedet overbevist om, at vores skandinaviske ‘besættelse’ af lighed til tider gør os blinde og uforstående over for forhold, der ligger i grænselandet – især når det gælder seksualitet. Manglende lighed i traditionel betydning – her i forbindelse med prostitution – er ikke ensbetydende med, at forholdet opretholdes via udnyttelse og misbrug. Ved kun at betragte prostitution i udnyttelses- og misbrugstermer oversimplificeres stærke kvinders arbejde i sexbranchen over hele kloden. Efter hvad jeg har set, fortjener de mere respekt end det.

Fakta

Marie Bruvik Heinskou er cand.scient.soc. og ph.d. ved Københavns Universitet. Arbejder på et projekt om voldtægter i Danmark.

Advertisements

Handlinger

Information

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: